Wild West Walk ‘n’ Run

🚩🚩🚩 Så går turen til Faster Plantage (ikke at forveksle med Borris-Faster Plantage ved Borris Lejren).

Turen er denne gang på knap 5 kilometer, og I kommer til at gå på nye stier, som kommunen netop har anlagt i plantagen.

I kommer også til at gå i skov, på hede og langs en gammel togstrækning, som i årene omkring 2. Verdenskrig blev brugt til at fragte brunkul fra udgravningerne ved Ejstrup. Og kigger I godt efter, vil I møde nogle af skovens små beboere i form af f.eks. mariehøns og … ikke ulve, men ulveedderkopper 🕷🦟🐞🐜🐝🦋

Googlekoordinatet til parkering/turstart er: 56.026663,8.672280

Parkeringspladsen er ikke særlig stor, så hold langs vejen og ikke på markerne, hvis I kommer til en fyldt plads.

Start som sædvanlig gå- eller løbeturen ved det blå beach flag, følg de små røde flag – og ha’ så en rigtig dejlig tur i Naturens Rige 🙂

Husk, at ruten kun er markeret indtil tirsdag morgen, så det er nu, hvis I skal opleve den!