Tim Sogn vandt desværre ikke Regionens Landsbypris 2018

Efter behandling i Udvalget for Regional Udvikling indstillede Forretningsudvalget til Regionsrådet, at Sall i Favrskov Kommune tildeles Landsbyprisen 2018.

Tillykke til Sall i Favrskov Kommune. Du kan læse Forretningsudvalgets vurdering af Sall her

ØV ØV ØV – og når det så er sagt, så lad os glædes over, at der i sognet er en tradition for og en vilje til at tage medansvar for den lokale udvikling. Vi har på tværs af foreninger, erhverv og private et fællesskab, som kan få ideer til at folde sig ud og blive til virkelighed. Den udvikling, vi har været igennem, kan vi være stolte af. Fællesskabet er kittet i sognet, og lad det også fremover være vores styrke.