Skovmaskiner i skoleskoven

Kære Borgere i Tim.

 Vores dejlige Skoleskov som vi alle nyder at komme i, trænger efterhånden til en del pleje, således at vi også på lang sigt kan bibeholde en flot og sund skov, som vi kan benytte og færdes i. Arbejdet er efterhånden blevet så omfattende, at vi ikke længere selv kan nå at udføre det nødvendige arbejde på vores årlige arbejdsdag. Vi har derfor allieret os med HedeDanmark, som i nærmeste fremtid kommer med en maskine der fælder de træer der skal væk, således at de blivende træer fortsat kan udvikle sig og sikre, at vi også de næste mange år har en sund og flot skov at færdes i. De træer der fældes skal ligge lidt og tørre i skoven, inden de efterfølgende flishugges og kommer til at blive brugt som CO2-netural og bæredygtig energivarmekilde på lokale varmeværker i Vestjlland. Af hensyn til sikkerhed henstilles der til at holde god afstand til maskinerne – både for jeres egen og maskinførerens skyld.

☀️Forårshilsen Tim Borgerforening🌿