Så skal vi i gang med byggeriet

tim-hallen-0-100Tilbygningen til Tim Hallen er endelig en realitet, og de indledende manøvrer er så småt sat i gang. Til maj 2017 forventes det, at vores hal står klar til at blive fyldt med aktiviteter – GLÆD DIG.
For at arbejdet kan komme til at glide så let som muligt, er der også brug for dig.

NYT fra Tim Hallen

Så skal vi i gang

Tilbygningen til Tim Hallen er nu en realitet, og d. 19. september går håndværkerne for alvor i gang med byggeriet.
I første omgang skal klubhuset og Tim GIF´s mødelokale ryddes, og nedbrydning af disse er allerede så småt i gang.
Efter planen vil byggeriet strække sig over perioden september 2016 til medio maj 2017. Vi vil naturligvis i denne periode forsøge at opretholde den daglige haldrift, dog kan det blive nødvendigt med nogle få dage med nedlukning i forbindelse med nedbrydning af den eksisterende gavl.

Vi har ”første spadestik” søndag, d. 18/9 kl 15, og vi glæder os til at se så mange af jer denne dag. Opslag omkring arrangementet er allerede sendt ud.

 Økonomi:

Tim Hallen er netop bevilget 1 mil. kr. fra Ringkøbing Skjern Kommunes anlægspulje for 2017, så selv om det desværre ikke er lykkedes os at få positive tilbagemeldinger på vores fondsansøgninger, er økonomien til byggeriet alligevel på plads. Dette takket være den helt fantastiske lokalindsamling, hvor der i alt blev indsamlet 3,8 mil. Den resterende finansiering vil som budgetteret ske ved låneoptagelse.

 Licitation:

Vi har afholdt licitation på tilbygningen, og vores budgetter kommer til at holde. Der er netop skrevet kontrakt med nedenstående virksomheder:

Anlæg & Kloak mm                             Hansen & Larsen, Skjern
Stål- og tømrer                                     Gert S. Andersen, Ringkøbing
Maler                                                      Ole Hansen, Ulfborg
VVS                                                          Søren Jespersen, Ringkøbing
Ventilation                                             Søren Jespersen, Ringkøbing
El                                                             Tim El-service, Tim

Vi ser frem til et godt samarbejde med disse firmaer.

Frivillige:

Vi vil gøre brug af frivillige gennem hele byggeperioden, og der vil løbende komme opslag op, hvor man kan tilmelde sig. Vi ser frem til at se jer!

VI GLÆDER OS RIGTIG MEGET TIL AT KOMME I GANG MED TILBYGNINGEN TIL TIM HALLEN TIL GAVN FOR ALLE 0-100 ÅR.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Tim Hallen