Koncert i Vedersø kirke

Menighedsrådene i Tim, Stadil, Vedersø og Hover, Torsted, Ølstrup sogne indbyder til koncert i forbindelse med fejringen af reformationsjubilæet. Det sker ved en koncertaften i Vedersø Kirke d. 23. november kl. 19.30, hvor der er gratis entré.

Efter koncerten er der mulighed for at deltage i en sammenkomst i Vedersø Kulturcenter. Der serveres en let anretning, kaffe og kage. Deltagelse 50,­ kr. (drikkevarer for egen regning. Der er mulighed for at bestille »Luther­øl«). Tilmelding til sammenkomsten (senest 17.11) er nødvendig direkte til Vedersø Kulturcenter på telefon: 61 85 14 43 eller på mail: anita.a@live.dk

Den Danske Salmeduo spiller salmemelodier med tilknytning til reformationen. Hans Esbjerg spiller klaver og Christian Vuust spiller på forskellige blæseinstrumenter.

 

Luther gav kirkemusikken tilbage til folket, og det er værd at markere! Den Danske Salmeduo har lavet en række instrumentale nyfortolkninger af Luthers salmemelodier. Duoen ønsker at vise musikkens levedygtighed og tidløshed, og dermed at bære reformationstidens salmer ind i vores samtid. Man vil til en koncert med Den Danske Salmeduo opleve et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer. Reformationen bidrog til at give salmesangen i gudstjenesten tilbage til menigheden – og har derved haft stor betydning for den folkelige fællessang i de nordiske lande. Det er derfor særligt oplagt, at der indgår fællessalmer i koncertprogrammet.

På menighedsrådenes vegne: – IDK / CUT