Kategoriarkiv: Tim Gymnastik- og Idrætsforening

Hvad har vi gang i?

Sundhed er mange ting. Hvad spiser vi, ryger vi, motionerer vi, samliv, og hvordan er vi sammen? Listen er uendelig.

Gin- og ølsmagning i fredags arrangeret af Fitnessudvalget i Tim GIF var hyggeligt samvær på højt niveau.
Det var et super godt arrangement.
Sådan er tilbagemeldingen fra rigtig mange af de knap 30 deltagere. Successen er ikke, hvor mange vi var, men om de fremmødte havde en god aften. Og det VAR en god aften.
Velkomst ved Tim Hallen. Gåtur på godt 7 km. igennem Skoleskoven til Mosen, hvor vi nød at betræde de velplejede stier. I Madpakkehuset stod Tommy klar med den første smagning. Videre ind til ‘centrum’, pip-kvarteret til Byskoven (bøgen er sprunget yndigt ud), hvor der var endnu en smagning. Turen gik herefter over Stampen, forbi Jeppe’s sø og retur til Tim Hallen, hvor der var 3. smagning og frankfurtere – godt ledsaget af HYGGELIGT SAMVÆR på tværs af alle.
Vi håber, at billederne stråler af hygge – for hyggeligt – det var det.
Tak for et godt arrangement.

 

Hvad har vi gang i?

Sundhedsugen er skudt i gang i Tim Sogn….
Motionsdag Tim 0-100

I går søndag skinnede solen foran Tim Hallen, hvor byggepladsen blev forvandlet til forsamlingspladsen for 100 voksne og 31 børn, som var mødt op til Motionsdag arrangeret af Tim Gymnastik- og Idrætsforening.
Fælles opvarmning ved Tina Skannerup, hvorefter både gå-, løbe- og cykelmotionister blev sendt afsted på henholdsvis 3 km i skoleskoven, 5 km, 10 km og 21 km i Hoverdal – og nogle af vores seje løbere havde endda tyvstartet kl. 9.00 på 28 km.
Alle kom trygt i mål, hvor der ventede øl/vand og sandwich og toast til børnene.
Der var en opfindsom lille fyr, som samlede ‘skrald’ på gåturen. Den idé må vi tage til efterretning.
En dejlig dag fra 0-100 år i Tim Sogn.  I ad hoc udvalget takkes der for den store opbakning. Vi håber at kunne mødes til et lignende arrangement på et senere tidspunkt.

 

Hvad har vi gang i?

Tirsdag aften lagde redaktionen vejen forbi det udendørs træningstilbud “Ud i natur aldrig sur”. Det var i hvert fald svært at være sur i det selskab. Kom frisk de kommende tirsdage. Mødestedet er Tim Hallens hovedindgang. Det er kl. 19.30 og alle kan være med – bare man er frisk på at få sved på panden. Tilbuddet er gratis.