



Tim Borgerforening har gang i rigtig mange ting til gavn for Tim Sogn. De vil dog meget gerne have input fra borgerne, så derfor har de lagt alle deres møder i kalenderen her på hjemmesiden. Så nu kan du altså se, hvornår bestyrelsen afholder deres møder og du kan dermed få indflydelse på dagsordenen. Tøv ikke med at henvende dig. Kontaktoplysninger finder du her på hjemmesiden under fanen foreninger.
Kære Tim.
Så er Borgerforeningen på vej rundt med en hilsen i alle sognets postkasser, så hold øje og skynd jer at melde jer ind, så vi i fællesskab kan støtte alle de gode tiltag så som flaghejsning, pleje af de grønne områder, Sankt Hans, fastelavnsfest, julebelysning og meget meget mere. Der kan desværre ikke lægges en video ind her på hjemmesiden i skrivende stund, men måske kan du se videoen fra Borgerforeningen til højre på denne side.
Rigtig god weekend til jer alle.
Storkereden i vores smukke ‘Brugshaven’ klargøres☀️
Lad os håbe på, at nogen flytter ind 🇩🇰
Rigtig god weekend.
Sikke en dejlig solskinsdag. Et sogn, der allerede fra den tidlige morgenstund sprudlede af aktivitet og glade forventningsfulde børn og unge samt personale fra Tim Skole. Flagene var hejst både ved hallen og gennem byen, for i dag var DGI´s 13. Verdenshold på besøg. Sikke en fantastisk oplevelse for alle – store som små. Det var en rigtig dejlig og oplevelsesrig dag, hvor alle bidrog til at spille hinanden gode og når man gør det, kan man bare SÅ meget. Tak til skolen, hallen og DGI for at skabe rammerne og muligheden for dette. Rigtig god weekend til jer alle.