Kategoriarkiv: Nyhed

Have – invitation

Besøg Høbrovej 14 i Tim (Tove og Mads’ gamle have).
Lørdag eftermiddag den 11. maj fra klokken 13 til 18 vil vi gerne vise frem og fortælle om udviklingen af vores parkhave.

Meget er forandret siden Tove og Mads (Brogaard) levede, men grundlæggende er det deres livsværk der nu vokser videre langt ud over den alder hvor almindelig havepleje giver mening. Vi lader naturen råde mere end de fleste nok er indstillet på. Her kan du f.eks. gå tur under høje rhododendron. Vi kan også fortælle om hvorfor den oprindelige plantage er blevet omfattet af en fredning.

Læs resten

Sundhedsuge 2019

NTim 0-100 dannede i dag rammerne om afslutningen på Sundhedsugen 2019. Med en gåtur i Tim Mose krydret med styrketræning, historiefortælling, sanseoplevelse og kaffe og kage – og så endda i dejligt solskinsvejr – siger vi tusind tak til alle der kom fra nær og fjern. Tak til Arne Jørgensen for historien om mosen, til Tim Hallen for kaffen og til lokale kagebagere for lækre kager, som blev indtaget på Tim Hallens flotte tagterrasse – en dejlig afslutning på en aktiv uge.

 

 

 

 

 

 

 

Læs resten

Søndagsaktiviteter

Ringkøbing-Skjern Kommune arrangerer sammen med Frivillig Vest, Ringkøbing-Skjern Museum, DGI og Sundhedscenter Vest året igennem søndagsaktiviteter.
I år afsluttes Sundhedsugen med søndagsaktivitet i Tim under temaet “Naturen som energikilde”.
Mødetid: 28. april 2019 kl. 13:00
Mødested: Ved Tim Hallens hovedindgang
Turledere: Tina Skannerup og Ulla Kirkegård
Kontaktperson: Ulla Kirkegård, Sundhedscenter Vest, tlf.: 29636407
Praktiske oplysninger: Vi skal gå en tur i Tims skønne natur. Turen er ikke for gangbesværede. Som afslutning på turen, er der mulighed for at nyde gratis kaffe og kage samt den flotte udsigt fra Tim Hallens tagterrasse.

Vi glæder os til at se jer
Tina og Ulla
Billedresultat for god påske

Stationen

Signalhuset har fået nyt paptag. Det gamle tag holdt i 50 år og blæste af for nylig.

Muren syd for Stationen med mange informationer er rengjort.
Hvem har tid til at udfylde bogstaverne med sort farve, så bliver teksten
mere læselig?

Mvh
Jørgen Westergaard

NB: brug skraldespandene – også til cigaret skodder.