Hvad har vi gang i?

Sundhedsugen er skudt i gang i Tim Sogn….
Motionsdag Tim 0-100

I går søndag skinnede solen foran Tim Hallen, hvor byggepladsen blev forvandlet til forsamlingspladsen for 100 voksne og 31 børn, som var mødt op til Motionsdag arrangeret af Tim Gymnastik- og Idrætsforening.
Fælles opvarmning ved Tina Skannerup, hvorefter både gå-, løbe- og cykelmotionister blev sendt afsted på henholdsvis 3 km i skoleskoven, 5 km, 10 km og 21 km i Hoverdal – og nogle af vores seje løbere havde endda tyvstartet kl. 9.00 på 28 km.
Alle kom trygt i mål, hvor der ventede øl/vand og sandwich og toast til børnene.
Der var en opfindsom lille fyr, som samlede ‘skrald’ på gåturen. Den idé må vi tage til efterretning.
En dejlig dag fra 0-100 år i Tim Sogn.  I ad hoc udvalget takkes der for den store opbakning. Vi håber at kunne mødes til et lignende arrangement på et senere tidspunkt.