Seneste nyt

Sundhedsuge 2019

NTim 0-100 dannede i dag rammerne om afslutningen på Sundhedsugen 2019. Med en gåtur i Tim Mose krydret med styrketræning, historiefortælling, sanseoplevelse og kaffe og kage – og så endda i dejligt solskinsvejr – siger vi tusind tak til alle der kom fra nær og fjern. Tak til Arne Jørgensen for historien om mosen, til Tim Hallen for kaffen og til lokale kagebagere for lækre kager, som blev indtaget på Tim Hallens flotte tagterrasse – en dejlig afslutning på en aktiv uge.

 

 

 

 

 

 

 

Læs resten

Søndagsaktiviteter

Ringkøbing-Skjern Kommune arrangerer sammen med Frivillig Vest, Ringkøbing-Skjern Museum, DGI og Sundhedscenter Vest året igennem søndagsaktiviteter.
I år afsluttes Sundhedsugen med søndagsaktivitet i Tim under temaet “Naturen som energikilde”.
Mødetid: 28. april 2019 kl. 13:00
Mødested: Ved Tim Hallens hovedindgang
Turledere: Tina Skannerup og Ulla Kirkegård
Kontaktperson: Ulla Kirkegård, Sundhedscenter Vest, tlf.: 29636407
Praktiske oplysninger: Vi skal gå en tur i Tims skønne natur. Turen er ikke for gangbesværede. Som afslutning på turen, er der mulighed for at nyde gratis kaffe og kage samt den flotte udsigt fra Tim Hallens tagterrasse.

Vi glæder os til at se jer
Tina og Ulla
Billedresultat for god påske

Delebil – fælles kørsel – udflugt i bus. Mulighederne er mange og du har chancen for at prøve det nu

OBS: Halv pris på leje af bil (benzin eller el) og ni-personers bus i projektperioden. Udlejningen administreres af ByensBil i Højmark. 

“Elektrisk Vestrum”

Onsdag d. 27. marts blev de 8 biler i “Elektrisk Vestrum” præsenteret foran Tim Hallen. 70 personer deltog i dette arrangement, hvor de blev præsenteret for de nye biler og hvordan man kan leje dem via byensbil.dk

Se mere under “Delebiler” på VestRums hjemmeside: www.vestrum.dk

Nyt fra VestRum

Elektrisk Vestrum 

Nu nærmer vi os igangsætning af perioden med lånebiler, bus og el-cykler i Vestrum.

Onsdag og torsdag i næste uge, monteres el-ladestandere i Stadil, Tim, Hover, Hee og No. Når de er på plads, er forudsætningerne for og ibrugtagning af de 3 el-biler på plads. De 4 minibiler er også ved af være klar. Der mangler dog reklamer på bilerne og andre mindre ting omkring reservering, registrering af bruger o.s.v.

Perioden forventes iværksat med opstartsmøde i Tim-hallen – der holdes onsdag den 27 marts 2019 kl.1900, hvor der oplyses om hele projektet og fra dagen efter torsdag den 28. marts –  vil bilerne og bussen kunne anvendes.

Der vil således være placeret en bil i hver af de 7 sogne fra 28. marts  og ca. 9 mdr. frem. Derudover en bus ved Tim-hallen.

Vedrørende 3 elbiler, 4 minibiler og 1 bus – er samarbejdspartneren Byen bil, der leverer bilerne, står for udlån opkrævning afbetaling med meget mere i perioden – derefter forventes det, at de biler, bus med mere, der anvendes tilstrækkeligt – kan fortsætte med udleje i tiden fremover.

Vi forventer et brug, der gør det muligt, at Byens Bil kan fortsætte med at have lånebil placeret mange af de 7 steder.

Der mangler endnu nogle beslutninger omkring nøgleudlevering, registrering af låner/lejer m.m.

Vedrørende el-cyklerne – mangler der i øjeblikket, at  nogle få brikker falder på plads. Det er bl.a omkring  -hvor mange der bliver økonomi til, -hvilke el-cykler,  og hvor de placeres hvornår…..

På gensyn til mødet i Tim,

Projektgruppen

Carsten Meller, Palle Pedersen og Irvin Christensen.

PS. Endelig indkaldelse til mødet bringes i Lokalposten, Dagbladet Ringkøbing-Skjern og på Vestrums hjemmeside.