Foredrag af Jon Høgh om digteren Jørgen Nielsen

Menighedsrådet indbyder til foredragsaften onsdag den 5. februar i konfirmandstuen, Høbrovej 3, 6980 Tim.
Jon Høgh kommer og holder foredraget “Jørgen Nielsen – En grim ælling, der aldrig blev en svane”.
Digteren Jørgen Nielsen levede i årene 1902-45. Hans produktion omfatter syv romaner, tre novellesamlinger, en essaysamling og et hørespil. I foredraget fokuseres bl.a. på digterens selvbiografiske motiver i tre romaner, ”Det onde Land”, 1930, ”Dybet”, 1940 og ”Et Hus splidagtigt med sig selv”, 1945. Dybet var mere end en romantitel, det var et begreb for digteren. Dette og hans teori om arv og miljø behandler foredraget også.