Regler i fitness

Det aller vigtigste er, vi hjælper hinanden, så fitness er et rart sted at komme for alle. Så her er lige nogle spotpunkter til os alle:

Vær opmærksomme på hinanden. Et smil, et hej og en “fortsat god træning til dig”, bliver man kun glad af.

Fitness er for dig, der har gået i 6. klasse ½ år – altså skal du lige over nytår, inden du må starte og så kan du ellers træne i fitness resten af livet. Fitness er nemlig godt for både krop og sjæl. Alt træning er på eget ansvar og vi vil til hver en tid opfordre til at få lavet en instruktion eller i hvert fald en introduktion til maskinerne, inden du starter med at træne.

Omklædningsrummet SKAL bruges af ALLE – også selvom du bare skal skifte sko. Der bliver ret hurtigt fyldt op under skranken, hvis alle bruger det som omklædningsrum. Skridtene til og fra omklædningsrummet er træning i sig selv:-)

Tak for hjælpen.

Vi ses i fitness