Forfatterarkiv: Helle Bechmann Tim GIF

Tim GIF søger frivillige til fodboldstævne i Tim Hallen.

 

Tim GIF vil i samarbejde med DGI Vestjylland gerne afholde et årligt stævne i indendørsfodbold i Tim Hallen. Den anden weekend i december er ”fri” for andre lokale fodboldstævner, hvorfor vi afholder det første stævne i weekenden fra den 7.-9. december 2018.

Johnny Larsen og Freddy Petersen vil, i samarbejde med DGI Vestjylland, forestå planlægningen af selve stævnet.

Vi skal dog bruge lokale frivillige kræfter for at kunne afholde stævnet, hvorfor vi allerede nu gerne vil høre fra dig, hvis du har tid og lyst til at være med til at hjælpe med selve gennemførelsen af stævner.

Vi håber, at der er mange, som har lyst til at hjælpe med afviklingen af stævnet, og vi søger frivillige til følgende opgaver:

• Lokale dommere til at dømme kampe i de mindre årgange (der kommer ”sorte” dommere på de større årgange), hvor vi satser på, at der er to dommere i hallen af gangen, og som skiftes til at dømme 3-4 kampe. Dommerne skal forvente 3-4 timers arbejde.
• Dommerbord med tidtagning, scoretavle og annoncering af kommende kampe m.v. – gerne 3-4 times arbejde. Der er to personer i dommerbordet hele tiden.
• Kåring og fordeling af spurtpræmier (i koordinering med dommerbordet) – gerne 3-4 times arbejde, og der er to personer i dommerbordet hele tiden.
• Praktisk hjælp med bl.a. modtagelse og orientering af gæstende hold – gerne 3-4 times arbejde, og der er to personer i dommerbordet hele tiden.

Hvis der er nogen, som har mulighed for at være frivillig mere end én dag, skal I være meget velkomne, MEN som udgangspunkt er al hjælp meget velkommen!

Vi håber, at I vil give os en hurtig tilbagemelding, hvis I har mulighed for at give en hånd med😊

Bedste hilsner

Johnny Larsen (mobil 2149 6682 ) og Freddy Petersen (mobil 2337 1277)

Vil du være med til at gøre en forskel nu eller engang i fremtiden?

Vil du være med til at gøre en forskel nu eller engang i fremtiden?

Søndag d. 26-8 kl 9.30-12 ved Tim Hallen, kommer Jørgen Karsten fra DBU for at inspirere trænere, forældre og alle andre, der måske på sigt kunne tænke sig at blive fodboldtræner eller hjælper. Der vil blive fortalt om muligheden for at få et C-trænerlicens (helt gratis), og set på fodbold øvelser og få inspiration til at håndtere børn og unge på forskellige niveauer.
Vi vil starte dagen med et rundstykke, så send din tilmelding til Jimmi Vanghøj på sms 24642914 senest d 24-8, hvis du ønsker et rundstykke, ellers kan du bare møde op.
Det er ganske gratis, og vi håber, at mange vil møde op, da vi også i fremtiden får brug for frivillige trænere/hjælpere til at træne og udvikle vores børn både som mennesker og fodboldspillere.

På vegne af fodboldudvalget.
Jimmi Vanghøj

Invitation til børn født i mellem år 2002 og 2009

 

Overvejer dit barn at starte til fodbold????????

Fodboldudvalget vil gerne invitere jer med til den

FÆLLES SÆSONAFSLUTNING FOR FODBOLDSPILLERNE

 FC TIM-HEE

Hvornår: Torsdag den 28.6.18 kl. 17:00-20:00

Hvor: Vesterhavs Fodboldgolf, Lystlundvej 1, 6990 Ulfborg

Såfremt du er interesseret bedes du tilmelde dig senest den 31. maj via SMS til Jimmi Vanghøj på 24642914

Klubben sørger for saft, kaffe og te.

Oplys barnets navn og alder samt antal deltagere ved tilmelding.

Har i ikke mulighed for at deltage er jeres barn altid velkommen til at komme og deltage (eller bare se på) til den almindelige træning.

HUSK ved sæsonopstart er de første tre gange gratis 😊

Hilsen

Fodboldudvalget

 

EFTERLYSNING

Frivillige søges

Der har i mange år været fodbold i Tim med stor opbakning fra forældre og andre frivillige.

I december måtte det traditionsrige arrangement Julefodbold desværre aflyses på grund af manglende tilmelding.

Såfremt det fortsat skal være muligt at træne fodbold i Tim lige fra sandkassehold til U15/16 så er det nødvendigt, at der kommer flere frivillige på banen som vil deltage i fodboldudvalgets arbejde.

Der mangler på nuværende tidspunkt en del medlemmer i fodboldudvalgt. Mange opgaver er fordelt på få personer. Derfor efterlyser vi flere der har lyst til at deltage. Alle opgaverne i udvalget bliver hermed ”kastet” op og så håber vi at der er mange der vil gribe en, to eller flere opgaver.

Opgaverne kan ses inden på Tim-sogn, men der kan blandt andet nævnes:

Kontakt person for børneholdene under FC Tim

Kontaktperson for holdene under FC Tim-Hee

Kontaktperson for indendørshold

Planlægning omkring holdstart, træningstider mm.

Styr på spillertasker og boldrum.

Sørge for trænere til indendørssæson

Sørge for trænere til udendørssæson

Stå for dommerpåsætning ved hjemmekampe, for børneholdene

Deltage i udvalgsmøder

Posten som sekretær er ledig, opgaverne kan ses beskrevet på Tim-sogn.dk, men der kan nævnes; afregning mellem Tim og Hee

Trænerafregning/gaver

indhente børneattester (fornyes hvert 3. år)

referat ved møder i fodboldudvalget

uddeling af trænerchecks

diverse ad hoc opgaver

 

Som nævnt er man velkommen til at byde ind på enkelte opgaver, men vi ser meget gerne at man også gerne vil være medlem af udvalget, da der så kan ske drøftelser omkring nye tiltag mm. Et udvalgsmøde er nu mere givende hvis der er mere end 3-4 medlemmer 😊