Forfatterarkiv: Administrator Benthe

Kirkekoncerter

Alle gode gaver… eller julens overflødighedshorn
Onsdag den 7. december fik vi den første af to julekoncerter i pastoratet.
Rindumkoret, der har flere lokale medlemmer, havde spurgt, fået ja, og sang i aftes for og med en næsten fyldt Stadil kirke.
Smuk solosang samt Olavs smukke orgelspil. Sikken dejlig aften.

Nu kan vi bare glæde os til på onsdag den 14. december, hvor vore egne lokale musikere holder julekoncert i Vedersø kirke.
Vel mødt også dertil.
/ Unna-Pernille Gjørup

Julekrybbe i Tim Kirker

Julen nærmer sig

Efter et par års ufrivillig pause er Gunver Halds julekrybbe igen opstillet i Tim kirke i selskab med 1. klasse og to lærere. 

Element for element blev hentet frem og sat ind i den store historie om fødselen af barn Jesus.
Dét sker jo først om en måned. …
Men nu kan advent godt komme an, advent, der betyder ‘Herrens komme’.

.

 

Dåbsjubilæum

Dåbsjubilæum 2017-2022
Den 12. november kom ni glade og lidt generte 5 års dåbsjubilarer med familie (12 voksne og 18 børn)  fra Tim, Stadil og Vedersø i Tim kirke, hvor de sang I Østen stiger solen op (med fagter til), bad bøn og Fadervor i kor og så hvordan dåb foregår. Dvs dukken blev jo ikke døbt, vi snakkede om hvordan. Hun fik navnet Eva Maria.

I konfirmandstuen var der kage og saft plus en gave. Imens så forældrene på gamle konfirmandfotos!
Tak for denne gang.
Unna-Pernille Gjørup

Kostumer til krybbespil

Nyt krybbespilstøj til Tim, Stadil og Vedersøs mindste.

Seks kvinder brugte den første onsdag i november en god lang eftermiddag til at sy tøj i børnestørrelser til Josef, Kejser Augustus, hyrder, de 3 vise mænd, æsel med flere.
Hittepåsomhed og fingersnilde var der nok af.
Et par dragter mangler, blandt andet Marias himmelblå klædning – de kommer!
Tak til flittige kvinder (der også nåede at beundre hinandens symaskiner) for indsatsen og en hyggelig eftermiddag!
Lige om lidt kan julen bare komme an.
Dragterne kommer i brug 1. søndag i advent.
Venlig hilsen
Unna-Pernille
sognepræst.