2 filmaftener i konfirmandstuen

Der afholdes filmaftener den 30. januar & 13. februar kl. 19 i konfirmandstuen, Høbrovej 3 i Tim.
Denne gang viser vi en dobbelt-film i vores lille kirkekino. Det drejer sig om Marcel Pagnol´s film: “Kilden i Provence” og “Manon og kilden”.
Det er to film, som på en måde hænger sammen og bygger på en udvikling af et fælles tema. Derfor ser vi filmene i kort interval indenfor to uger, så vi kan få sammenhængen med.

Billedresultat for kilden i provenceBilledresultat for manon og kilden
Hvis der er nogen, der kun kan være med den ene aften, så gør det ikke noget. Man kan også se den ene film som et selvstændigt kunstværk.
Hvad handler det om? Det handler stolthed, grådighed og kærlighed. Det handler om, at sandheden altid kommer for en dag og straffen rammer fra en helt uventet kant. Og i tilgift til drama og intrige er filmene Pagnols kærlighedserklæring til sin provencalske hjemstavn.